Psykiatrisk Rådgivning

Lægefagligt forløb

Nedtrapning af medicin

Fagligt gennemgået af Kristina Milting, speciallæge i psykiatri · Senest gennemgået 21. august 2026

Hvornår kan nedtrapning af medicin være relevant?

Nedtrapning af medicin afhænger altid af en individuel lægefaglig vurdering. Det kan for eksempel være relevant at se på, hvis du:

  • er i tvivl om, hvorvidt medicinen stadig hjælper dig
  • oplever bivirkninger, der fylder i din hverdag
  • har haft det stabilt i længere tid og gerne vil forsøge livet uden medicin
  • bare gerne vil have en kvalificeret vurdering af dit fortsatte behov

Sådan foregår en tryg nedtrapning

Når man har taget medicin gennem længere tid, vænner kroppen sig til den, og en for hurtig nedtrapning øger risikoen for ubehag undervejs. Det er derfor vigtigt at trappe langsomt ud. Det er dog individuelt, hvordan man reagerer på udtrapning.

Ved nedtrapning af antidepressiv medicin kan en hyperbolsk model i nogle tilfælde være relevant. Her sænkes dosis ikke i lige store spring, men i mindre og mindre trin jo tættere man kommer på nul. Ved andre typer medicin tilrettelægges planen ud fra det konkrete præparat, behandlingsforløbet og din individuelle reaktion. Efter hver reduktion følger vi med i, hvordan du har det – typisk over et par uger – og tager først næste skridt, når du er klar til det. For nogle tager et forløb uger, for andre måneder.

Får du gener undervejs, er det ikke et nederlag. Så går vi et skridt tilbage til den seneste dosis, hvor du havde det godt, og trapper derfra langsommere ned. Det er hele pointen med at gøre det sammen med en læge: planen kan justeres, mens vi følger, hvordan du har det.

Seponeringssymptomer er ikke det samme som tilbagefald

Det her er en af de vigtigste forskelle. Når man sænker dosis, kan der opstå seponeringssymptomer (også kaldet ophørssymptomer): Disse kan være af både fysisk og psykisk karakter og kan være fluktuerende. Ophørssymptomer varierer alt efter, hvilken medicin man trapper ud af.

Symptomernes styrke og varighed varierer. De kan være kortvarige og milde, men kan også vare længere og være mere alvorlige.

Sådanne ophørssymptomer kan let mistolkes som et udtryk for, at den oprindelige psykiske tilstand er blusset op igen. Det kan betyde, at man fastholder medicinen eller endda øger dosis. En central del af mit arbejde vil derfor være at hjælpe dig med at skelne og give støtte, når det opleves som svært både fysisk og psykisk at undvære medicinen.

Et forløb er individuelt, men rammen er typisk:

  • En grundig forsamtale, hvor vi taler om din medicin, din historik og dit ønske
  • En konkret nedtrapningsplan, tilpasset dig og dit tempo
  • Tæt opfølgning undervejs, så planen kan justeres, hvis noget føles for hurtigt eller for langsomt

Som speciallæge i psykiatri får du både den lægelige vurdering og den menneskelige støtte samme sted – ikke rådgivning ét sted og den medicinske del overladt til dig selv.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg ikke bare stoppe selv?

At ændre eller stoppe medicin på egen hånd kan give unødigt ubehag og kan gå galt, hvis det sker for hurtigt. Det anbefales, at man altid trapper ud af medicin i samarbejde med en læge. Samtidige støttende samtaler kan afhjælpe eventuelle svære tanker og følelser, som dukker op, efterhånden som medicinen trappes ud.

Hvor lang tid tager det at trappe ud?

Det er meget forskelligt – fra uger til måneder og enkelte gange endda år. Har du taget medicinen længe, foregår nedtrapningen som regel langsommere. Vi lægger en plan, der passer til dig, og justerer den undervejs.

Er det farligt at trappe ned?

Nedtrapning under lægefaglig supervision tilrettelægges for at mindske risikoen for problemer undervejs. Reaktioner varierer, og planen justeres individuelt. Seponeringssymptomer kan være ubehagelige, og deres styrke og varighed varierer. Derfor justeres planen efter din reaktion undervejs.

Undervejs kan tanker og følelser, som ikke har været til stede under medicinering, dukke op. Det kan være en del af nedtrapningen, og dem skal du have støtte til at håndtere.

Skal jeg stoppe med min medicin?

Nej – det bestemmer du. Nogle vil helt ud, andre vil bare ned eller have en vurdering af behovet.

Kontakt

Skriv til Psykiatrisk Rådgivning

Kilder